Historiske Addison Patienter

Om Dr. Thomas Addison og historiske patienter med Morbus Addison

THOMAS ADDISON (1795-1860)

Thomas Addison blev født i England i 1795. Tog til Edinburgh og læste til læge og arbejdede derefter på Guys Hospital i London fra 1824. Han opdagede i 1849, at binyrerne var livsnødvendige og det siges, at endokrinologien blev opdaget i 1849 af ham! Han publicerede sine opdagelser i 1855, men de vakte ikke særlig stor opmærksomhed og det er først mange år efter sin død, han er blevet berømt.

Thomas Addison var ellers en meget dygtig og kompetent læge, men var manio-depressiv og således meget stemningssvingende. Hans studenter var derfor meget bange for ham, og da han samtidig i sine maniske perioder strejfede rundt som en sindssyg i Londons gader om natten, gik der rygter om, at han var Jack the Ripper. Han døde i 1860 ved at kaste sig ned af en trappe.

Den første beskrivelse af Addisons sygdom finder man for øvrigt allerede i 1826, hvor den russiske forfatter Turgenjev i sin bog ”Af en jægers dagbog” i en novelle om en landsbyskønhed, der langsomt sygner hen, giver en nøjagtig beskrivelse af alle symptomer på Addison.

JOHN F. KENNEDY (1917-1963)

Den meste kendte Addisonpatient, er uden tvivl John F. Kennedy.

Dengang hed det sig, at præsident Kennedy havde dårlig ryg, og at han en gang imellem skulle ligge ned og have smertestillende medicin, men hvem har ikke prøvet det efter en formiddag i haven? Kennedy og hans rådgivere skjulte lidelsernes omfang, bl.a. at præsidenten led af Morbus Addison, en livstruende form for binyresvigt, som svækkede hans immunforsvar, og som gav ham allehånde infektioner. Han led desuden af kronisk diarré og knogleskørhed.

Under et af Den Kolde Krigs afgørende sammenstød – missilkrisen på Cuba – tog han f.eks. krampestillende medicin for at kontrollere tyktarmsbetændelse, antibiotika mod urinsvejsinfektion, og han fik øgede mængder af Hydrokortison og testosteron sammen med salt-tabletter for at sætte binyreproduktionen i vejret og tilføre ham mere energi, og kort efter var han så modfalden efter at have taget antihistamin mod mad-allergi, at han i en kort periode måtte på nervemedicin.

Kennedy var så svækket, at han ikke kunne bære sine børn, i perioder kunne han ikke gå på trapper, og han skulle bruge krykker.

Kennedy gav aldrig selv udtryk for selvmedlidenhed. Som han blot i 1962 nøjedes med at konstatere: »Livet er uretfærdig. Nogle menneske er syge, andre er raske.«

JANE AUSTEN (1775-1817)

En anden kendt Addisonpatient var Jane Austen. Hun blev født i 1775 i Hampshire, England - 20 år før Dr. Thomas Addison - og døde som 41-årig i 1817. Hun var det 7. ud af 8 børn og levede en stille og behagelig tilværelse i Sydengland, og det var gennem sit eget liv, hun skabte sine figurer i romanerne. Men i juni 1816 blev hun dårlig. Fik kvalme, kastede op og havde voldsomme rygsmerter. I juli 1816 følte hun sig deprimeret og svag. Hun blev hurtig træt, havde ukarakteristiske humørsvingninger og tiltagende rygsmerter.

I december 1816, afslog hun en middagsinvitation med følgende begrundelse: ”Gåturen overskrider mine kræfter, men ellers har jeg det godt. ”

I marts 1817 skriver Jane til hendes niece, Fanny, og dette giver sporet af, hvad Jane Austen led af: ”Jeg har virkelig ikke haft det godt i mange uger. Jeg har en temmelig meget feber til tider, men jeg har det bedre nu og mit udseende, som har været sort og hvidt og enhver forkert farve, har også bedret sig. Sygdom er en farlig fornøjelse i mit liv”. Jane Austen døde I juli 1817 i armene på sin eneste søster, Cassandra, efter at have været bevidstløs i flere timer.

EUGENE M. SHOEMAKER (1928-1997)
 

Født i Californien og døde ved en bilulykke i Australien. Tog en doktorgrad i meteoritter i 1961. Han havde en ledende rolle i studierne af astrogeologi og det var hans store drøm, at komme på månen. Men i 1963 fik han diagnosen Morbus Addison og det forhindrede at han blev austronaut.